Hvad er et menneske værd? Hvilke rettigheder har et menneske? Kan man definere hvilke pligter et menneske skal leve op til? Vi har i min ringe optik kun et formål, som mennesker at handle på en måde, der lader alle andre mennesker være mål for vore handlinger. Vi har kun et ultimativt forbud (en imperativ fordring), som humanister, aldrig at handle, så mennesker bliver midler for vore mål. Først da vil der bliver fred, når vores egeninteresse tøjles af vort ønske om, at alle skal leve i fred. Hvordan kan vi så forklare, at ud af de 1,6 milliarder muslimer i verden…. er det altså mindre en 1 hundrededel promille (0,001 promille), der udøver terror, som en politisk manifestation og ikke en religiøs handling. Det er efterrationalisering fra terroristerne, som der ikke er belæg for i Islam! Ingen af den seneste tids terrorhandlinger er begået af religiøse fanatikere. Det er tværtimod desperate kriminelle, der legitimerer deres handling gennem en ikke-eksisterende tilknytning til kriminelle (terrorgrupper). De har udviklet en kriminel modkultur til vores normer, værdier og samfund og til deres forældres kultur og religion. De er ikke rettroende muslimer, eftersom de har brudt alle regler i Islam (inkl. drab på uskyldige) de er kriminelle, sælger stoffer, drikker alkohol, er promiskuøse osv osv… De er medlemmer af kriminelle bander osv
Kolonialisme, imperialisme og folkemord har kendetegnet vesten behandling af den muslimske verden. Vi har gjort muslimerne til en kullise for vores Eurocentrisme. Orientalismen har været ‘vores’ måde at kategorisere alle de forskellige etniske grupper, der bekender sig til Islam. Vi har ikke givet det muslimske verden mulighed for at udvikle sig. Vestens evige krav om vækst bygger på, at vi kan udnytte/udbytte den muslimske verden(Mellemøsten, Afrika og Asien). Korrupte regimer blev indsat ved afkolonisering og de bliver stadig understøttet. Under 1. verdenskrig blev de etniske og religiøse grupper i det osmanniske rige lovet selvforvaltning og selvstændighed, hvis de støttede op om krigen mod tyrkerne, som herskede over det osmanniske rige. Løfter der blev brudt, kolonisering og imperialisme fortsatte helt frem til afslutningen af 2. verdenskrig. De forskellige etniske gruppers nationalistiske bevægelser blev undertrykt og de fik ikke mulighed for at danne politiske bevægelser, der kunne kanalisere befolkningernes ønsker ind i en demokratisk og liberal retning. Tværtimod blev de undertrykt af militæret og politiet. Fremmede magter fik legitimitet gennem Folkeforbundet, der ikke anerkendte de etniske grupper. Selvstyret blev altså ikke etableret…. og resultatet er mislykkede stater med etniske og religiøse konflikter, fra Indien/Pakistan over Mellemøsten, Saudi Arabien, Israel, Palæstina, Libanon, Syrien, Irak, Yemen osv du kan selv fortsætte listen over lande der blev etableret som et puslespil og en kamp om ressourcer. Når vesten ikke har anerkendt de enkelte etniske gruppers politiske krav, hvordan skulle de så idag kunne formulere sig politisk. De har ligesom vi i stigende grad vendt sig mod nationalisme (etnicitet) og religion som identitetsbærende kræfter.
Hvordan nogen (mænd) er kommet på den idé, at hvide mænd, for alle andre køn og etniske grupper, skulle være evolutionens målestok er mig en gåde… J.V. Jensen var jo også bidt af tidens evolutionære baccile, da han skrev ‘Den Lange Rejse’, som en hyldest til den overlegne hvide mand. Det giver genklang i Dansk Folkeparti, der som i litteraturen befinder sig i fantasiens overdrev, når de henviser til og monopoliserer begrebet danskhed.
Jeg er så træt af Dansk Folkepartis forsimplede fremstilling af danskhed, som noget medfødt, arveligt og genetisk betinget. Det at være dansk, handler om kultur, mange forskellige kulturer. Det at være dansk defineres af mangfoldighed og modsætninger. Det handler om noget socialt, nemlig hvordan vi forholder os til hinanden i de forskellige kulturer i Danmark. Der er større forskel på kulturen i de rige enklaver i de danske storbyer og rigmandskvarterene i i Århus og Nordsjælland, end der er på kulturen mellem indvandrere og arbejderklasse danskere. Vi deler kultur med dem vi har et skæbnefællesskab med. Men den kultur opleves forskelligt, ikke mindst fordi vi hver især kommer med vores egen identitet. Vores egen oplevelser af hvordan det er at være del af mange forskellige kulturer. Fra by eller land, fra provins eller hovedstad, fra forstæderne eller fra bycentrene, fra de røde byer eller fra de blå jyske byer, uanset hvor vi kommer fra giver det forskellig kulturel ballast. Vi lever i værdifællesskaber, hvor nogle gør alt op i om det er noget værd (materialisme) og andre sværger til universalisme som tager udgangspunkt i at alt og alle har værdi. Ikke mindst den vi tillægger det (kulturalisme og humanisme) Fra vuggestuen eller fra dagplejemoren, fra børnehaven eller fra en opvækst i et hjem med en hjemmegående, fra folkeskolen, lilleskolen eller privatskolen, fra de forskellige ungdomsuddannelser osv osv. Vi lever i forskellige familieformer, vi har forskellige indstillinger til kulturforbrug. Nogle læser aviser andre får deres nyheder fra tv andre igen fra nettet. Nogle går i biografen andre i teater, nogle ser amerikanske actionfilm andre ser kun Sundance film og franske film noir osv osv…. Jeg kan fortsætte længe, med at remse op hvordan vi formes af og former vores kulturelle identiteter!
Danmarks for tiden næststørste parti udmærker sig ved at være repræsenteret i Folketinget af flere medlemmer der er dømt for racisme. Medlemmer, der er under bestyrket mistanke for at have begået grov berigelseskriminalitet, dokumentfalsk og mandatsvig. Medlemmer, der gentagne gange på direkte tv lyver om etniske grupper. Medlemmer, der næsten dagligt overskrider grænsen for racisme (institutionel racisme) med et propagandistisk sigte. Medlemmer, der set stort, på at der er religionsfrihed i Danmark, herunder retten til at bære religiøse symboler og beklædning. Dansk Folkeparti er en del af magteliten i Danmark, hvilket betyder at det de udtaler har en betydelig indflydelse på hvordan det danske samfund udvikler sig. Når talsmænd for DF vil forbyde foreninger og grupperinger i det danske samfund, ja så bliver disse foreninger og grupperinger udsat for diskrimination, forskelsbehandling og segregation. I forslagene til forbud ligger der indirekte et angreb på vores Grundlov og vores parlamentarisk demokrati. Nemlig, at det kun er populisterne i DF, der vil gøre noget ved disse foreninger og grupperinger. At der allerede findes lovgivning til at tage sig af vold og kriminalitet under demonstrationer og moddemonstrationer bekymrer ikke propagandisterne. Nej, de vil jo kun i medierne med deres budskab for, at mobilisere deres egne tilhængere (til vold).
hansmicaelblog 