Det sociale sikkerhedsnet – Den danske model i krydsfeltet mellem arbejdsmarkeds- og socialpolitik

30 års efterslæb – den sociale kontrakt og udbudsøkonomien

Nu hvor ‘velfærdsreformerne i Danmark trænger til et ‘serviceeftersyn’, så bør de ansvarlige ordførere fra forligspartierne tage en tur til Storbritannien, så de kan blive ‘inspirerede’, inden de sætter sig til forhandlingsbordet! Første skridt bør være, at genindføre den fattigdomsgrænse (altså den statistik), som kan påvise hvor mange mennesker der er blevet berørt af fastfrysningen af de offentlige overførselsindkomster.

Lønudviklingen i samfundet tager som bekendt udgangspunkt i prisudvikling og efterspørgsel efter arbejdskraft. Arbejdsgiverne har ikke nødvendigvis de samme prioriteter, som lønmodtagerne, men de har det samme mål. Nemlig, at sikre et stabilt arbejdsmarked, at så mange som muligt har adgang til beskæftigelse i opgangstider samt, at det er ‘let’ at komme af med lønmodtagere,  når der er krisetider. Det er det vi kender som den danske model.

Det ene ben er overenskomsterne mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, der forhandler for arbejdsgivere og lønmodtagere. Det sikrer, at løn, pensioner og arbejdsforhold understøttes af begge parter. Det andet ben er forhandlinger med regeringen om sikringen af de lønmodtagere der står udenfor arbejdsmarkedet i krisetider. Det er afgørende for arbejdsgiverne at de til enhver tid er arbejdsmarkedsparate. Det er i Danmark blevet sikret ved, at gabet mellem løn og understøttelse tidligere var tilpasset, så de fleste kunne bevare deres ‘parathed’. Det finmaskede sikkerhedsnet var forudsætningen, der sikrede, at arbejdsløshed ikke udløste sociale og psykiske katastrofer, som alt andet lige mindsker arbejdsmarkedsparatheden for de berørte!

I Storbritannien har de siden 2015 haft et ‘kontanthjælpsloft’ næsten som det danske, som har haft katastrofale konsekvenser – en katastrofe er som bekendt en ulykke som man ikke kan stoppe. Det kan man dog, når det er bedrevidende, brutale eller hjerteløse politikere, der har sat fart i den ulyksalige eksponentielle sneboldeffekt! Det mest chokerende er, at næsten hver 5 borger i Storbritannien nu lever i fattigdom. Det skal så tilføjes, parodisk eller tragisk alt efter tilbøjelighed, at der hverken gøres forskel på handicappede, socialt udsatte, arbejdsløse eller pensionister. De bliver alle behandlet lige dårligt. En tur ud i forstæderne i de britiske storbyer vil vise hvordan det ser ud for de 20%. Lige denne gang ‘lyver statistik ikke’!

Det er den vej det går i Danmark. Den neoliberale politik, der er blevet ført i snart 30 år, har de to store regeringsbærende partier S og V lige stort ansvar for. De to fløjes politiske fingeraftryk, på den økonomiske smalkost for overførselsindkomsterne, er som et pendul. Uanset hvad vej det svinger, så fører det til ulykker. Ingen partier har dog formået at stoppe pendulet. Derfor er der ingen der ved, hvad der resultatet var blevet i Danmark, hvis overførselsindkomsterne havde fulgt den almindelige prisudvikling!

“Almost half of all children in some UK cities are estimated to be living in poverty, new figures reveal, amid warnings that welfare reforms are leading to an “emerging child poverty crisis. The shocking” figures have been attributed to the benefit freeze.”

Et af ekspertforslagene til en britisk løsning er at give de lokale myndigheder frihed til at anvende de ‘nødvendige midler’, der kan løfte de berørte familier og børn op over fattigdomsgrænsen.

“Councils are best placed to lead the way but need the financial freedom and flexibility to integrate services around the needs of low income families, in particular support for employment and progression, financial inclusion, housing and childcare, to help everyone fulfil their potential.”  The Independent

Indkomst- og prisudvikling samt ulighedsskabende arbejdsmarkeds- og social politik har skabt sociale ghettoer i Danmark

I januar 2018 kom bydelen Tingbjerg i Københavns NV kvarter igen i mediernes søgelys. Igennem de sidst år har medierne fundet vej til nordvestkvarteret for at berette om problemer med indvandrerbander og kriminalitet. Medierne har istedet for at se det som en generel dansk kriminalitetsproblematik knyttet til sociale problemer og manglende mobilitet ud af de sociale vilkår. Så har medier og politikere valgt en ghetto-diskurs, hvor der i stigende grad er tale om stigmatisering af etniske minoriteter og deres kultur.

Indkomsterne er fordoblet på Østerbro, mens Tingbjerg står i stampe arbejdernes erhversråd

Fattigdom i Danmark https://www.ae.dk/analyser/rekordmange-boern-er-under-fattigdomsgraensen

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s