Der kan i forhold til dansk lovgivning ikke diskrimineres i forhold til hverken homoseksuelle, transseksuelle eller fraskilte, der ønsker et kirkeligt velsignet ægteskab. Det hører ingen steder hjemme i den danske Folkekirke. Det betyder, at der ikke længere skal eller kan gives dispensationer til folkekirkepræster, der bryder med den danske ligestillingslovgivning. Det nye for mig er, at Martin Luther ligeledes er enig med den danske lovgivning, som det vil fremgå af nedenstående!
En af de helt store misforståelser blandt danske folkekirkepræster handler om ægteskabet, hvor de fejlagtigt tror at det kirkelige ritual giver en kirkelig vielse retsgyldighed. Det er staten, der giver Folkekirken ret til at lade ægtepar indgå et retsgyldigt altså borgerligt ægteskab. I andre lande er denne praksis ikke normal i Frankrig skal man derfor som katolik både på rådhuset og derefter i kirken (eller omvendt) for at have indgået et retsgyldigt borgerligt ægteskab (og dernæst kommer så det katolske sakramente i kirken).
”Vielsen er det kirkelige ritual, som er under størst pres og forandring. Det kan skyldes, at der er et udbredt og almindeligt accepteret sekulært alternativ, nemlig den borgerlige vielse på rådhuset. Men også de ændrede familieformer, hvor nogle bliver gift flere gange, og andre helt vælger brylluppet fra, har betydning for andelen af kirkelige vielser,” siger Marie Vejrup Nielsen, lektor på Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet. (1. Kirke & Tro 18. marts 2016, af Johannes Henriksen)
Det kirkelige bryllup er fanget mellem tradition og modernitet, mellem den traditionelle heteroseksuelle kultur og modernitetens diversitet. Senmodernitetens afvisning af de kulturelle bånd på den moderne seksualitet, lader sig ikke længere begrænse af kromosomsammensætningen. De nye par vil ikke længere afvises ved kirkedøren af præster med 1800-tallets diskriminerende kristendomsforståelse. “Man må ikke diskriminere andre pga. deres religion, men religiøse mennesker har ikke ret til at diskriminere andre, f.eks. homoseksuelle, med henvisning til deres religion, siger Kirsten M. Larsen.” (2. Information 17. maj 2010 af Karen M. Larsen.)
I 1989 vedtager Folketinget i Danmark en lov, der giver homoseksuelle mulighed for at indgå registreret partnerskab, og som giver bøsser og lesbiske samme bolig-, pensions- og immigrationsrettigheder som heteroseksuelle. Herefter er det ikke længere muligt at diskriminere imellem hetero- og homoseksuelles partnerskaber og ægteskaber. (3. Fra 2014 kan et tidligere indgået registreret partnerskab omdannes til et ægteskab)
Tak til den gode Betænkning til Loven om Dåb og Vielser i Den danske Folkekirke fra 1983, som uden de store fabelader skyder alle diskriminationstiltag i stykker samt Berlingske for at bringe denne disput fra København for dagen.
Præster, der ikke vil vie homoseksuelle, skal udstilles på ny hjemmeside. Det mener Radikale Venstres gruppeformand på Københavns Rådhus, Tommy Petersen, i dagens Berlingske.
»Jeg synes, det er fuldstændig absurd, at vi har offentligt ansatte, som har lov til at diskriminere ved at nægte at betjene borgere baseret på deres seksuelle orientering,« siger han.
Sognepræst Frederik Berggren Smidt ved Fredens-Nazaret kirke i Ryesgade i København vil ikke vie homoseksuelle. Han mener, at Tommy Petersens motivforskning er noget vrøvl.
»Det har intet med homofobi at gøre, men fordi vi ikke mener, vi har bemyndigelse til at vie homoseksuelle i de bibelske skrifter.« (4. Berlingske 19.11.2017 af Rasmus Karkov)
Luther derimod var helt klart i mælet angående vielser. Netop i forhold til Indre Mission, de andre mindre missionske grupper og de højkirkelige præster, som jo sætter Luther over alle andre kirkelige myndighedere bør vielsesritualer altså ikke være et problem! Luther, der står over alle andre kirkelige myndigheder, burde jo så have det sidste ord blandt sortkjolerne! Øvrigheden, den verdslige, bestemmer hvilke ritualer præsterne skal udføre i forbindelse med vielser og velsignelser! Her er altså den totale afvisning af det sakramentale katolske ægteskab (intet præste hokus pokus i.e. Hoc est Corpus Christi etc). Altså ingen henvisning til religiøse skrifter – hverken gamle eller nye…
“Luther fremhæver, at bryllup og ægtestand er en »verdslig håndtering«. Derfor skal præsterne »intet at ordinere eller regere deri,« og enhver stat kan fortsætte sine egne skikke. Men dersom man begærer af kirkens tjenere, at de foran kirken eller i kirken skulle velsigne brudeparret, bede over dem eller endog vie dem, ja, så er de skyldige at gøre det, siger Luther.”(5. Uddrag fra betænkningen til lov om Dåbs- og Ægteskabsritualer)
Det betyder derfor, at det er staten, der uden undtagelse kan lovgive og bestemme, hvem der skal udføre ritualet uden hensyn til den pågældende præsts samvittighed (læs homofobi) og hvem der kan vies eller velsignes af kirken i forbindelse med ægteskab!
§ 17. Kirkelig vielse inden for folkekirken foretages af dennes præster. Kirkeministeren fastsætter regler om, hvilke præster i folkekirken der kan foretage vielser, og i hvilke tilfælde de har pligt hertil. (6. Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning af 22. december 2015.)
Det er nu rart at man engang imellem skal være glad for Martin Luther store hjerte og forståelse for kristendommens væsen. Dermed burde den diskussion være afsluttet og præster, der nægter at følge et tjenstligt påbud bør først fratages vielsesretten i en periode og efter betænkningstid uden at ville efterkomme påbuddet forlade Folkekirken. Samtidigt bør den Lutherske Bekendelse vel præciseres for præsten så den beskriver ægteskabet som en verdslig handling, jvf. Artikel 16 i Den Augsburgske Bekendelse!
Links:
hansmicaelblog 