I 1989, da muren mellem øst og vest blev stormet af frygtløse DDR borgere, blev det efterhånden klart for de fleste, at der ikke havde været en ‘Vergangenheitsbewältigung’ i øst. Hverken i DDR eller de andre lande bag jerntæppet. Kommunisme og diktatur havde skabt systemkritikere, men de var ikke alle demokratiske engle. Samtidigt var der ikke styr på hvordan de enkelte lande skulle indføre demokratiske tilstande, hvilket gav de enkelte regimers håndgangne mænd muligheden til at rage til sig af samfundenes kollektiviserede goder. Sammenblandingen mellem mafiøse og autoritære oligarker og folkelig utilfredshed, der fulgte med den hovedløse indførsel af en ultraliberalistisk politik i Østeuropa, har skabt grobund for nye højreekstremistiske og nynationalistiske partier. I de vestlige demokratier har de samme neoliberalistiske kræfter skabt en kapitalophobning på færre og færre hænder.
Samtidigt med at vores vores fødevarer, råvarer, naturlige ressourcer og vores energiforsyningsselskaber blevet til spekulationsobjekter, har den enkelte nationalstat mistet en vigtig kontrolmulighed overfor de stadigt mere grådige spekulanter, der med et enkelt tastetryk kan sende hele samfund ud i recession. Stærkt støttet af kapitalforvalterne i pensionskasser, grådige banker og investeringssselskaber i skattely. Ikke mindst de mange gyldne håndtryk og den systematiske anvendelse af aktieoptioner som bonus, har haft en bestikkelseslignende virkning på kapitalmarkedernes forvaltere. Hvordan EU og den danske stat i liberaliseringen af kapitalmarkederne har kunnet acceptere volumenssyge og monopollignende bankers overtagelse af realkreditforeningerne i Danmark er en stor gåde for mig. Det skabte en uhørt spekulativ boligboble på ejerboligmarkedet og ødelagde andelsboligtanken. Landenes sammenhængskraft bliver ligeledes truet af multinationale selskabers pengestrømme. Eftersom de har en økonomi, der ofte er større end de enkelte landes, kan de afpresse politikere til at acceptere urimelige beskatningsregler og uigennemsigtige regnskaber. Det har betydet, at de liberale demokratier mister deres legitimitet, når de ikke længere kan ‘beskytte’ samfundet mod større ulighed. “Did we not see that once [civil, social and human] rights became privileges the state would one day revoke them?” Chris Hedges in Truthdig 27-11-2016
Mens vi venter på en ny økonomisk politik må vi blive bevidste om voldspotentialet fra højreekstremismen. Der har ikke været en større trussel mod demokratiet siden 2. Verdenskrig end det nye sammenrend af ryggesløse politikere og populister, afmægtige vælgere og voldelige hooligan typer. Radikalisering af højreekstremister er et langt alvorligere problem end vi hidtil har forstået. Det er ikke en politisk ideologi, men en dødsensfarlig gift, der under dække af ytringsfriheden og bekæmpelse af politisk korrekthed, spredes af grådige medier og skruppelløse populister! Hver eneste gang de kommer til orde i medierne, bekræfter de deres stormtropper i det had de føler overfor muslimer og indvandrere. Samtidigt er det med til at bestyrke deres foragt overfor det åbne liberale samfund og deres politiske modstandere. Vi har vænnet os til at dialog altid kunne løse vores uoverenstemmelser, eftersom alternativet altid ville ende som i 1930’erne. Men dialogen er afløst af flugt fra de ubehagelige sandheder. Der er ingen der tør fornærme eliten, kapitalforvalterne og middelklassen eller true deres erhvervede rettigheder. Uanset hvor meget der er brug for reformer, der tager penge tilbage til statskassen fra de der har de høje lønninger og store formuer (også i skattely), så er der ingen der tør sige det højt. Det er ikke de få, på overførselsindkomst eller indvandrere og flygtningene der er synderne. Det er de mange der unddrager sig beskatning og skaber ulighed i samfundet.
Da britiske MP Jo Cox blev dræbt, af en højreekstremist sidste år, en uge før Brexit afstemningen, var der meget få der turde sige lige ud, at det var terror rettet mod det britiske demokrati. Altså at gå imod bølgen af had og foragt, mod de der talte for at blive i EU. Det er den samme foragt og det samme had, der driver Dansk Folkeparti når de hetzer mod tørklæder, de fremmede og flygtninge. De holder sig heller ikke tilbage for at puste til ilden med deres indøvede retorik. Den holder sig lige på grænsen til det usigelige, men de afprøver hver sommer om de lige kan rykke grænsen en tand mere. Ikke mindst de sociale medier og nyhedsmedeiernes debatspalter flyder over med trusler og insinuering mod fx venligboerne (‘væmmeligboerne’).
De truer vores demokrati og den tolerance og religionsfrihed som det har taget mange hundrede år at få. De misbruger vores ytringsfrihed som et skjold når de forlanger spalteplads og ansvarsfrihed når det kommer til direkte racisme og trusler fra deres tilhængere. Det er dog først når vores politikere accepterer populisternes dagsorden og narrativ, at de bliver farlige. »Efter min mening har den indenrigspolitiske håndering af højrepopulismen været forfejlet fra begyndelsen. De etablerede partiers fejl består i overhovedet at have anerkendt den front, som højrepopulismen har defineret: ’Os imod systemet’…..Begge [præsidentkandidat Sarkozy og Justsitsminister Maas] tager ham eller hende alvorligt og styrker dermed hans og hendes profil. Efter et år kender vi tyskere efterhånden AfD-lederen Frauke Petrys ironiske grimasser og ved, hvordan resten af ledelsen i hendes skrækkelige slæng opfører sig. Det er kun ved at ignorere deres oplæg, at man kan fjerne jorden under fødderne på de højreorienterede populister.« kilde: Jürgen Habermass, Information 24.11.2016
Trumps valgkamp i USA var gennemsyret af overdrivelser og løgne, Fx. at flygtninge var trojanske heste, terrorister der bare ventede på at undergrave amerikanernes rettigheder. Det lyder jo bekendt, det er den samme retorik som Martin Henriksen anvender i DK. Kilde HRW
Til trods for at alle beviser i sagen mod Jo Cox’ morder pegede i retning af, at han var fan af Anders Breivik så er intet helligt for britisk presses hatespeech! The Daily Mail (BT og Ekstrabladet i UK) har med en apologetisk artikel om nazisten og terroristen Thomas Mair bragt sindene i kog og vrede læsere til twittertasterne. “Even by the standards of the gutter press, this is a disgusting article. We all need to be taking action against the rise of the far right. This has to be done on a variety of fronts. But it’s vital that we look at the media and the messages they are perpetuating.”The Canary, 24.11.2016
Vi må ikke glemme, at der bag terrorister og højreekstremister samt ytringsfrihedsfundamentalister gemmer sig en selvbevidsthed, som frihedskæmpere og patrioter. De ser verden gennem et prisme af had, hvor alt er enten sort eller hvidt. De lever med et verdensbillede, hvor de hele tiden vil forsvare deres standpunkt uden at skelne til virkeligheden omkring dem. De er faktaresistente, i det omfang fakta ikke passer ind i deres virkelighedsopfattelse. “True patriotism involves an honest assessment of what is both great and what is ugly about our culture. True patriotism involves exposing what is wrong with our country and then working, as a nation, to make it right. True patriotism involves bringing people together. The fake patriotism of Farage involves driving people apart.” Kilde: Politico 24.11.2016
Hans-Micael Søndergaard, 25.11.2016.
Læs videre hér: Politiken, Albrecht Koschorcke: Adolf Hitlers ’Min kamp’. Om nazismens poetik. (Imponerende) oversat af Conni-Kay Jørgensen.
hansmicaelblog 