Jeg deler igen Keld Koplevs indlæg fra 2014. Den er desværre lige så aktuel idag, som for 2 år siden. Israel bombarderer dagligt civile i Gaza og tvangsforflytter palæstinensere fra Jerusalem og Vestbredden. I vores medier hører vi ikke om konfliktens ofre. Det første offer var sandheden om det der bliver kaldt en konflikt. Nemlig at zionisterne i Israel og USA ikke på noget tidspunkt har anerkendt FN’s delingsplan: at Palæstina skulle være hjem for to nationer. Israel og Palæstina. To folk hvis skæbne på ulykkeligste vis blev knyttet sammen af zionismen. Indvandringen lovlig og ulovlig af europæiske og amerikanske zionister forrykkede den økonomiske og demografiske balance i det britiske mandat Palæstina. Den besiddende overklasse i mandatet havde med britisk støtte overtaget jordbesiddelser de havde haft råderetten over under det osmanniske styre. Herunder ansvaret for de palæstinensiske indbyggere, der boede på jord, der var tildelt dem efter gammel osmannisk ret. Da de nye palæstinensiske, libanesiske, syriske og jordanske godsejere begyndte at sælge deres jordbesiddelser, til zionister og zionistiske organisationer, førte det til vold og terror. Vold for at fordrive palæstinensere, der pludseligt ikke længere havde ret til at bo og dyrke den jord de havde haft ret til i mange slægtled (generationer). Det førte også til en begyndende palæstinensisk modstand mod zionisterne og briterne som de opfattede som støtter for den zionistiske bevægelse. Ikke mindst da indholdet af et brev fra udenrigsminister Balfour til Lord Rothschild – hvor jøderne blev lovet et hjemland i Palæstina – blev offentliggjort i Palæstina. Den endelige Balfour Erklæring i 1926 blev af palæstinenserne opfattet som en retfærdiggørelse af zionisternes overtagelse af osmanniske besiddelser i 1920’erne og i 1930’erne. Det kom til en kortvarig opstand mod zionister og briter, som de svagt bevæbnede palæstinensere ikke havde nogen mulighed for at vinde. De pan-arabiske, tyrkiske, græske og europæiske nationalistiske bevægelser, som havde været det politiske talerør for de forskellige nationale bevægelser i det osmanniske rige var ikke stærk nok til at være en samlende faktor i de forskellige mandater, som havde erstattet den økonomiske, politiske og geografiske enhed i det opløste rige. Der var derfor ikke nogen, der kunne beskytte palæstinensernes rettigheder og briterne lod deres egne interesser overskygge, deres folkeretlige ansvar for alle de forskellige nationaliteter, der levede i Palæstina. Efter 2. verdenskrig kørte den zionistiske og amerikanske propagandamaskine (Holocaustindustrien) for fuld udblæsning – den morbide interesse for 2. verdenskrigs følger og den nazistiske udryddelsespolitik – blev en løftestang for en zionistisk stat (ikke et jødisk hjemland). De første etniske udrensninger skete inden for den grønne linie som FN havde tildelt den jødiske befolkning. Det var dog ikke nok for David Ben Gurion og den zionistiske ledelse. De havde kun to mål med deres lobbyarbejde i FN og i USA. Det ene var at sikre en demografisk overvægt af jøder i en zionistisk enhedsstat. Dernæst at erobre så stort et område af mandat Palæstina som muligt. Det førte til en omfattende mobilisering af zionister og kibbutznikker i hele mandatet. Våben blev indsmuglet med og uden britisk hjælp. Terrororganisationer, ulovlige militser og en regulær hærenhed (palmach) som havde været en del af den britiske hær under 2. verdenskrig blev stationeret i befæstede forter (kibbutzer og udposter) i hele mandatet. Derfra førte de en guerilla krig mod briterne og en terror kampagne mod de palæstinensiske indbyggere. Da staten Israel blev udråbt trådte alle disse enheder frem fra det skjulte og gennemførte en række massakrer og en massiv etnisk udrensning, hvor 750.000 palæstinensere blev fordrevet. Den vold der kendetegnede den zionistiske stat har aldrig haft nogen konsekvenser for israelske politikere, militærledere, soldater og terrorister. Under den ‘kolde krig’ blev Holocaust og oprettelsen af en ‘jødisk stat’ kapret af zionistiske interesserer, først og fremmest i USA, men Vesteuropa har også sin del af skylden for den frygtelige fejltagelse. Det jødiske Europa blev lagt i ruiner, det er sandt. Der var mange der blev medskyldige ved at vende det blinde øje til! Det har givet det jødiske folk en stor moralsk kapital i Vesten – som nu helt og holdent bliver brugt for at beskytte Israels kolonialisme – men Hitlers udrydddelsespolitik gik ud på at skabe plads til et *racerent* tysk imperium – hvilket betød at alt og alle der afveg fra den nazistiske norm som moderne kunst, socialister, romaer, homoseksuelle, handicappede alle slaviske folk var indbefattet i udryddelses-politikken. #zionisme #israelwhitewashing #danishmedia #nakba #hansmicaelblog
http://politiken.dk/debat/ECE2345501/israels-loegne-bliver-til-sandhed-i-danske-medier/
hansmicaelblog 