For 90 år siden var det småborgerskabet, der fortvivlet prøvede at holde sig ovenover pjalteproletariatet. Idag har nye måder at organisere beskæftigelsen opløst de faste rammer for arbejdslivet. Istedet for middelklassen med faste stillinger og fast løn har vi fået en grad løst tilknyttede konsulenter, ‘vikarer’, en grad af selvstændighed der har ført til dannelsen af prekariatet, der sparker nedad – symbolsk og med vold. Når usikkerhed, fremtidsangst og mangel på et stabilt socialsamfund mødes, så er det meget voldsomme kræfter, der slippes løs! Angrebet på fagforeningerne i 1980’erne indledte samtidigt et opgør med den danske velfærds- og samfundsmodel. De 10 år med Nyrupregeringerne var kun et midlertidigt åndehul – men ikke for de grupper, der af forskellige grunde ikke længere kunne være på arbejdsmarkedet. Dagpengemodtagere, efterløns- og førtidspensions- samt kontanthjælpsmodtagerne blev i stigende grad udset som grupper, der skulle have deres indkomst beskåret.
Formålet var at gøre disse ordninger mindre ‘attraktive’. Idag kan vi se, at det var begyndelsen på en stigende ulighed, mellem top og bund, i samfundet samt en institutionaliseret forfølgelse og vold mod *de udsatte – de elendige – les miserables*. En vold der idag har invaderet vores sprog og medier når disse grupper bliver omtalt af politikere, medborgere, medierne inklusive de sociale medier! Det er ikke forsent at skifte kurs! Der er så mange områder i vores samfund, der er ved at bryde sammen, at de ikke længere nytter at lukke øjnene, at håbe det er naboen, der bliver ramt. Vi bliver nødt til at erkende at vores nuværende politikere ikke har magtet at beskytte velfærdssamfundet. De sidste 16 år har været de uansvarliges politik. Fra Fogh over Thorning til Løkke har *nødvendighedens* forkerte politik ført os længere og længere væk fra *fremtidens* politik. Måske har Alternativet et bud på fremtidens politik. Måske vi skal genopfinde politik med udgangspunkt i naturens og menneskers reelle behov. Måske vi skal søge at helbrede verden og sikre en omfordelingspolitik, som ikke kun handler om vores eget samfund, men omfordeling mellem nord og syd og kampen om klimaforandringernes udfordring til vores politik. Det eneste vi med sikkerhed kan se idag er, at vores gamle partier ikke længere evner eller magter at skabe den forandringens politik, som kan sikre sammenhængskraft og energi nok i vores samfund til at tage de nødvendige skridt ind i fremtiden.
Der udspilles en kamp mellem partierne til højre for midten om hvem der kan dominere medierne. Fra den ideologiske ultraliberalisme i Liberal Alliance med deres næsten sociopatiske ideolog Ayn Rand til Dansk Folkepartis nationalliberalisme med deres paranoide fremmedfjendtlighed angribes de svageste i vores velfærdssamfund. Det der igår blev sagt om flygtninge og indvandrere bliver idag sagt om svage danskere. Venstrefløjen og centrum har helt mistet orienteringen og måske også vælgerne, som i stigende grad søger mod de autoritære og de gamle konservative partier, herunder socialdemokraterne, som lover at samfundet ikke vil blive forandret. #ulighed #prekariatet #hansmicaelblog
hansmicaelblog 