“Og solen gik sin gang, nat afløstes af dag”, selv efter Krystalnatten d. 8. november 1938. Og selvom glasloftet ikke blev gennembrudt for kvinder i nordamerikansk politik i denne omgang, så vil USA ikke for evigt være kvindefjendsk, racististisk, homofobisk. Og når nu USA er en nation, der er blevet stort og rigt gennem de sidste mange hundrede år, på ryggen af dets mange indvandrere – ja, så klarer de nok også at inddrage Pancho Villas døtre og sønner. Verden er i evig forandring. Under den trygge eller utrygge overflade er der seismiske kræfter, tektoniske plader, der presser sig mod hinanden eller trækker sig væk. Bevægelser der er naturskabende i deres ødelæggelse. Som i Nordatlanten ved Island, hvor der opstår nye øer. Landnam er tidens og historiens svar på kulturelle og demografiske forandringer.
Vores verdener og vores kulturer er ikke statiske. Nationer og folk er opstået i forandring og ved sammensmeltning af gener, folk og kulturer. Vi kan ikke se bort fra, at der har været konflikter mellem folk og kulturer, men historien viser at selv for 30000 år siden var de væsentligste forandringer skabt af gen- og kulturudveksling. Selv mellem så forskellige menneskearter som Neandertalerne og det moderne menneske. Bytte og handel afløste tidligere tiders jæger og samler subsistensøkonomi i takt med, at familiegrupper slog sig sammen og afløste nomade tilværelsen med landbrugssamfund. Kultpladser blev til markeder, hvor kulturelle og socioøkonomiske kræfter skabte nye relationer samt omgangsformer mellem forskellige stammer. Geografiske afstande blev overvundet ad vandveje og over land. Østersøens og Vesterhavets rav var eftertragtet og handel mellem syd og nord førte bronze den anden vej.
Jeg ville ønske, at flere mennesker, som Martin Luther King, ville drømme stort. At langt flere mennesker havde en større tiltro til, at verden kunne blive meget bedre for alle! Nelson Mandela og det moderne Sydafrika gik imod strømmen af nymoralisme, da de undertrykte satte samhørighed over hævntørst og samvittighed over jura. Når værdipolitikken har fået så stor plads i danske medier afspejler det en generel tendens i den vestlige verden. Den store modsætning er mellem nationalismens autoritære og universalismens humanistiske værdier. En nationalistisk og en universalistisk position, hvor der tilsyneladende ikke er en bro, der kan skabe dialog mellem dem (Borre, Ole: 2011)
Svaret på nutidens flygtningestrømme, fattigsdomsimmigranter, klimaflygtninge og elitens globalisering er ikke at grave sig ned i skyttegrave. Svaret på disse udfordringer er ikke at grave sig ned bag sine landegrænser eller i gated communities. Ghettodannelser og slumbyer forsvinder ikke når vi kikker væk. Arbejdsløshed og sociale problemer løses ikke ved at pege fingre af de ledige, fattige og syge. Flygtninge bliver ikke siddende i flygtningelejre og fattigdomsimmigranter søger mod de rige lande lige så sikkert som møl tiltrækkes af lys i nattens mørke.
Hvad stiller vi op når det er meget lettere for ‘ofre’ at udpege ‘skurke’? Hvordan skal vi forholde os til at selv de priviligerede på både venstre- og højrefløjen har alt for travlt med at diskutere, hvem der er ‘skurkene’ i tidens narrativer? Hvordan etablerer vi er demokratisk samtale, når vores politikere lukker sig inde bag spindoktorer, haledikkende medier og medløbende journalister? Måske svaret ligger lige foran næsen på os. Vi skal lære at lytte til de andre – vi skal ikke vende den anden kind til i fysisk forstand men vi skal lade empatien råde. Sætte os i den andens sted og forsvare hans position før vi går kritisk i kødet på den med modargumentation. Vi skal forstå at den andens verden giver mening og identitet. Ligesåvel som vores egen verden giver os mening. Vi kan vælge om vi vil følge i fodsporene på Hamlet, Don Qijote eller deres moderne versioner som Carsten Jensen, Mikael Jalving, Martin Henriksen og Morten Messerschmidt, der fra hver deres fløje slår åbne døre ind, bekæmper vindmøller eller står i deres melankoli på sidelinien og kommenterer verdens gang!
I Danmark er det ikke tonen i den kun ‘tonen/råheden’ i debatten – men politikkernes trang til at projicere vælgernes vrede over på magtesløse minoriteter. I retorikfaget kalder man det idag ‘Stokastisk Terrorisme’ Det er nu blevet defineret som en måde retorisk at underspille sin trussel, men i et sprog som rammer ind i den mulige terrorists tankemønstre og dermed opildne til tilfældig, men alligevel målrettet udpegning af terrormål! Kernen i den stokastiske opfordring til terror (vold) ligger i måden man omtaler det mulige offer (i.e. at man forudsætter at tilhøreren allerede har fordomme overfor grupperne) . Ofte handler det om at fratage offeret dets integritet, det er styret af ondskab, en bestemt systemtænkning (religion, kultur, seksualitet, politisk overbevisning og sociale placering i samfundet). Det kan indledes med at udpege enkeltpersoner, som arbejssky, sociale bedragere og ‘forkælede’. Derfra er der ikke langt till at generalisere så hele grupper bliver opfattet som ‘farlige’ asociale/snyltere/svindlere. ‘Offeret’ bliver udpeget som en kriminel, en der bryder med lovgivningen, skikke og sædvaner. Kultur, familieformer og moral ophøjes til normer for hvordan minoriteten udskilles. Uanset sprogbrugen så gælder det om at skabe en dig/dem følelse. Det er et af de retoriske kneb, at der bliver talt til,’dig’, som offeret (læseren, tilhøreren) Når politikere uimodsagt får lov til at udskille minoriteter, så kan det udnyttes til at definere de andre (dem) som fremmedgjorte grupper, der er normbrydende, fjendtlige, fremmedartede, så er der ikke er så langt til at den anden ikke længere fortjener at blive behandlet som menneske. Det gælder især i situationer, hvor politikkere, mediepersonligheder og medier samt majoritetsbefolkningen stigmatiserer en minoritetsgruppe, der så bliver udsat for vold og terror!
Jeg lytter gerne, hvis modparten er indstillet på at blive udfordret på sine argumenter!
hansmicaelblog 